Sejlrendesaga: Mystisk ”borgergruppe” bag klage

Biolog Jakob Larsen fra Holstebro bryder sig ikke om klapning – altså at dumpe opgravet havbund et andet sted på havet. Overhovedet ikke. Derfor klagede han 31. maj til Miljø- og fødevareklagenævnet over, at Nakskov Havn havde fået tilladelse fra miljøstyrelsen til netop at klappe omkring 700.000 kubikmeter sediment fra Nakskov Fjord i Langelandsbæltet. Det viser en aktindsigt, FemernReport har fået i klagesagen.

Borgergruppen imod klapning
Jakob Larsen skriver i sin klage, at han repræsenterer ”Borgergruppen imod klapning”. Den borgergruppe er det imidlertid ikke lykkedes FemernReport at finde nogle oplysninger på – herunder hvem der egentlig er medlemmer. Og Jakob Larsen selv ønsker ikke at svare på hverken det eller nogen andre spørgsmål, da FemernReport ringer ham op.

Han skriver dog i en sms, at ”vi er en landsdækkende borgergruppe, der ikke vil acceptere den hidtidige klappraksis, der vurderes ulovlig.” Præcis hvem, der vurderer den praksis ulovlig og på hvilken baggrund kommer han imidlertid ikke ind på.

Ifølge Jakob Larsen er deponeringen i strid med vandrammedirektivets miljømål, og han opfordrer til, at sedimentet i stedet nyttiggøres eller deponeres på land. I klagen skriver han desuden, at klapning bør miljøvurderes efter miljøvurderingsloven.

Klapning og vandrammedirektivet
Kernen i klagen er, at klapningen i Langelandsbæltet, af borgergruppen vurderes til at stride imod EU’s vandrammedirektiv. Vandrammedirektivet har til formål at beskytte vandmiljøet og sikre en god økologisk tilstand. Ifølge klagerne er sedimentets påvirkning på vandkvaliteten i området undervurderet, og de frygter en negativ indflydelse på både fiskebestandene og det marine dyreliv.

Miljøstyrelsen har tidligere givet tilladelser til klapning i danske farvande. I sagen fra Nakskov hævder klagerne, at de lovmæssige krav om miljøvurdering ikke er fulgt. De mener heller ikke, at alternativer til klapning, såsom nyttiggørelse af sedimentet til landbaserede projekter, ikke er undersøgt tilstrækkeligt.

Fremtidig afgørelse af nævnet
Borgergruppen venter nu på en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, der skal vurdere klagen. Det samme gør Nakskov Havn. Afgørelsen ventes senest i slutningen af november.

”Lad os se, hvad nævnet afgør,” skriver Jakob Larsen i sms’en til FemernReport. Han understreger, at gruppen vil fortsætte kampen for at ændre den nuværende praksis, hvis den vurderes at være i strid med gældende miljølovgivning. En pointe han tidligere har fremført på det sociale medie LinkedIn:

”Behøver nationalt forbud”
”Med den ene hånd laver man stenrev i Køge Bugt, men med den anden fylder man det hele op med havneslam. Klapning behøver et nationalt forbud, det kan kun gå for langsomt,” skrev han i en kommentar for to år siden.

Og mens de stadig går og venter på Nakskov Havn, så er det regeringsnedsatte Havnepartnerskab netop udkommet med en række anbefalinger, der skal styrke de danske erhvervshavne.

Blandt anbefalingerne er netop regelforenkling og hurtigere sagsbehandling af klaptilladelser.

”Sagsbehandlingstiden på tilladelser til oprensning og uddybning af sejlrender og havnebassiner skal ned – de såkaldte klaptilladelser. Der er brug for en langt mere smidig og koordineret myndighedsbehandling af klapansøgninger, så havnene kan vedligeholde og om nødvendigt uddybe sejlrenderne,” hedder det blandt andet i anbefalingerne fra Havnepartnerskabet.

Sejlrendesagen kort

• Nakskov Havn har i seks år ventet på tilladelse til at uddybe og rette sejlrenden i Nakskov Fjord. Dette er afgørende for, at havnen kan håndtere større oceangående skibe, herunder transport af vindmøllevinger fra Vestas.
• Sagsbehandlingen af en klaptilladelse, som skal gøre det muligt at deponere det opgravede sediment på havbunden, er blevet forsinket gentagne gange. Miljø- og Fødevareklagenævnet mangler stadig oplysninger til at afgøre sagen, hvilket frustrerer både lokale politikere og erhvervslivet.
• Uddybningen er nødvendig for at sikre Vestas’ produktion og transport af nye, større vindmøllevinger. Hvis sejlrenden ikke udvides, kan det true hundredvis af arbejdspladser i regionen og forsinke vækstmulighederne.
• Selvom tilladelsen potentielt kan være på plads i november 2024, vil sejlrenden først være fuldt operationel i 2027 på grund af begrænset arbejdstid i vinterhalvåret. Dette kan skabe udfordringer for Vestas, der har lovet leveringer til USA inden da.

Fakta – om klapning

• Klapning er en metode, hvor overskydende sediment, der opstår ved uddybning af havne eller sejlruter, transporteres ud på åbent hav og dumpes på særligt udpegede klappladser. Sedimentet består ofte af mudder, sand og grus.
• Fordele ved klapning:
• Lavere omkostninger: Klapning er ofte billigere end andre metoder, da det kræver mindre transport og håndtering af materialet.
• Effektiv sedimenthåndtering: Det er en relativt hurtig og effektiv måde at fjerne store mængder materiale på.
• Nemt ved etablerede klappladser: Når der findes godkendte klappladser i nærheden, kan processen gennemføres uden større miljømæssige ændringer.
• Ulemper ved klapning:
• Miljøpåvirkning: Klapning kan påvirke havmiljøet, da sedimentet kan forurene vandet eller dække bunden og ændre levesteder for marine arter.
• Begrænsninger i materiale: Ikke alt materiale er egnet til klapning, især hvis det indeholder forurenende stoffer, som kan være skadelige for økosystemer.
• Lang sagsbehandling: Godkendelse af klapning kræver ofte lange miljøundersøgelser og tilladelser, som kan forsinke projekter.
• Alternativer til klapning:
• Landdeponering: Sedimentet kan transporteres til land og deponeres i særlige områder. Dette er miljømæssigt sikrere, men dyrere og logistisk mere udfordrende.
• Genbrug af sediment: I nogle tilfælde kan sedimentet genbruges til f.eks. kystbeskyttelse eller landopfyldning, hvilket kan være både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. Det er for eksempel tilfældet ved det nyetablerede forland i forbindelse med Femernprojektet, hvor det opgravede materiale bruges til at gøre Lolland større. Plutteøen i Nakskov Havn er også et resultat af at bruge opgravet materiale fra sejlrenden til landopfyldning.
• Tørring og rensning: For forurenet sediment kan rensning og efterfølgende deponering være en løsning, men det er en langsom og omkostningskrævende proces.