FOR ABONNENTER

"Svigtet big time": Politiker kritiserer voldsom Femern-forsinkelse

Politiker er slet ikke tilfreds med, at der muligvis går lang tid, før man kan køre tog gennem Femern Bælt-tunnelen.

Der kan gå lang tid, før man kan køre tog gennem Femern Bælt-tunnelen. Arkivfoto: Anders Knudsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Der kan gå rigtig, rigtig lang tid, før du kan sætte dig ind i toget og nyde den helt nye forbindelse gennem Femern Bælt. 

Først skal du fra Rødbyhavn til Femern gennem den 18 kilometer lange sænketunnel. Inden du er på det tyske fastland skal du dog lige køre fra øen Femern og gennem endnu en tunnel, der dog er noget korte, "kun" 2,2 kilometer.

Her opstår problemet.

Allerede i oktober 2024 kunne Ekstra Bladet berette, at der var store problemer med at få den korte togtunnel klar samtidig med Femern Bælt-forbindelsen.

Nu er det endnu meget usikkert.

Følger sagen tæt

Forleden kunne sn.dk, på baggrund af et dokument fra den tyske styrelse for jernbaner, Eisenbahn-Bundesamt, nemlig fortælle, at det vil tage 6,5 år at bygge den færdig. 

Til Ritzau forklarede transportministeren i en skriftlig kommentar, at ministeriet havde ”rakt ud til det tyske transportministerium og bedt om en uddybende forklaring af oplysningerne i den udstedte bekendtgørelse,” og at det var en sag, han ”naturligvis følger tæt”.

Nu melder Danmarksdemokraternes transportordfører, Kenneth Fredslund, sig ind i debatten. 

I et interview i Politiken gør han det klart, at der ifølge ham er ”nogen, der har klokket i det”: 

- Tyskland har svigtet big time i forhold til den aftale, vi har lavet med dem. Nu må det være transportministerens ansvar at lægge maksimalt pres på den tyske regering, siger han til mediet.

Kenneth Fredslund mener, at forsinkelsen skyldes en nedprioritering fra tysk side.

- Det er det, der ryster mig. Vi har investeret så mange milliarder og har så meget tillid til, at når man laver en aftale, så overholder man den. Men det gør Tyskland åbenlyst ikke, siger han til Politiken.

Hvordan ser det så ud med den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Femern – bliver den klar til tiden? Den burde stå klar i år 2029, men muligvis holder tidsplanen ikke. 

Den er i hvert fald ”væsentligt udfordret”, kan man læse i Sund & Bælts årsrapport for 2024.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode