Lolland Kommune håber på gråt vand til elementfabrikken

Vandværk
Det kræver ualmindeligt meget postevand, at bygge en Femerntunnel. Lolland Kommune håber at kunne forsyne byggeriet med "gråt vand" i stedet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lige knap en femtedel af den beton, Femerntunnelen skal bygges af, består af vand. Og når man skal bruge i alt tre millioner kubikmeter beton alene til tunnelelementerne, så er det over en million kubikmeter vand – eller over en milliard liter. Femern A/S har allerede fået tilsagn om og tilladelse til at bruge postevand. Altså det samme vand, som kommer ud af vandhanen hjemme i køkkenet.

Renset spilde- eller drænvand
Lolland Forsyning vil imidlertid meget gerne have Femern A/S til at overveje at bruge såkaldt ”gråt vand” til betonproduktionen i stedet. Rent drikkevand er nemlig en knap ressource. Gråt vand er renset regnvand fra kloakken eller renset vand fra de pumpestationer, der sørger for at dræne vandet fra det inddæmmede område på Sydlolland.

Grundvand nok – lige nu
Der er rent grundvand nok til både at forsyne Lolland med drikkevand og samtidig sikre virksomhedernes forsyning af procesvand – herunder også elementfabrikken i Rødby. Lolland Kommune arbejder dog på at kunne forsyne virksomhederne med gråt procesvand i fremtiden.

Rettidig omhu
– Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge postevand. Det er jo ikke en uendelig ressource, og det er derfor, vi prøver at træde lidt på bremsen. Vores undersøgelser viser, at det ser ud til at være teknisk muligt for os at forsyne virksomhederne med gråt vand, og det ser også ud til at være økonomisk bæredygtigt. Der er vand nok til både borgere og virksomheder, så det er mere et spørgsmål om rettidig omhu, fortæller kommunaldirektør Thomas Knudsen fra Lolland Kommune.

Vand er ikke bare vand
Der er endnu meget begrænsede erfaringer med at bruge gråt vand til betonfremstilling, og vandets kvalitet har direkte indflydelse på betonkvaliteten. Vandets indhold af eksempelvis kemikalier og mineraler kan have stor betydning for betonens holdbarhed, tæthed og bæreevne. Derfor udestår der stadig en del undersøgelser, før man endeligt kan give grønt lys for den mere bæredygtige løsning med gråt vand.

Håber på teknisk løsning
Lolland Kommune håber dog på, at der kan findes en teknisk løsning på det, så elementfabrikken på længere sigt kan bruge gråt vand. Såfremt elementfabrikken kan bevares på Lolland efter Femernforbindelsen står færdigt, vil der nemlig blive brug for ualmindeligt meget vand til fremtidige projekter.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode