Omkring 20 interesserede var mødt op til idéudviklingsmøde hos Sund & Bælt tirsdag eftermiddag. På dagsordenen var, hvordan tunnelelementfabrikken i Rødby kan drives videre, når Femerntunnelen efter planen står færdig i 2029.
På mødet redegjorde Sund & Bælt for processen henimod en ny anlægslov, der lovliggør at fabrikken bliver liggende. Den nuværende anlægslov for Femernbyggeriet slår nemlig fast, at alle anlæg skal nedtages og området retableres, når byggeriet er færdigt.
Ny miljøvurdering
Først skal der laves en ny miljøvurdering baseret på, at fabrikken bliver liggende. Så skal den vurdering i offentlig høring, og til sidst kan politikerne behandle et forslag til ny anlægslov. Arbejdet med en ny miljøvurdering er allerede i gang, og Sund & Bælt venter, at den kan sendes i høring allerede i foråret 2023. Forventningen er så, at det egentlige lovforslag kan ligge klar i oktober 2023.
Langvarig koncessionsaftale
Staten – det vil sige Sund & Bælt – vil ikke selv drive elementfabrikken videre. Indtil videre står det hen i det uvisse, hvem der så skal. Men Sund & Bælt operer blandt andet med en model med en langvarig koncessionsaftale eller en tjenesteydelseskontrakt med en driftsoperatør. En sådan aftale kan strække sig over 25 år.
Hvem betaler hvem for hvad
Der henstår stadig en række ting, der skal afklares, før man kan sende driftsoperatøraftalen i udbud – efter planen i 2024 eller 2025. Først og fremmest skal det afklares, hvem der skal betale hvem for hvad. Én mulig model er, at Sund & Bælt stifter et selskab, der skal stå for elementfabrikken. Det selskab kan så enten sælge koncessionen eller tjenesteyderkontrakten til en driftsoperatør, der så kan drive fabrikken. En anden model er, at staten betaler en driftsoperatør for at drive fabrikken.
Staten skal prioriteres
For begge modeller gælder, at driftsoperatøren skal prioritere opgaver for staten. Som eksempler nævnes (stadig) en mulig Kattegatforbindelse, en fast forbindelse mellem Fyn og Als, en ny Limfjordsforbindelse, en havnetunnel i København og de planlagte energiøer i Østersøen og Nordsøen.
Mange mega-konstruktioner på vej
Ved siden af opgaverne for staten kan en fremtidig driftsoperatør så udføre andre opgaver til megakonstruktioner. Der arbejdes eksempelvis henimod en Femernsund-tunnel i Tyskland og en fast forbindelse mellem Tallinn i Estland og Helsinki i Finland. Og så er der alle de planlagte havvindmøller i megastørrelse, der også skal have betonfundamenter. Pyloner til broer kan også fremstilles og udskibes fra fabrikken på Lolland, så potentialet er mildt sagt omfangsrigt.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
En anden og ret væsentlig ting, der også skal afklares er, hvad der overhovedet skal til, før det bliver attraktivt at drive elementfabrikken. Og ligesom ved ejendomshandler, så handler det hele om beliggenhed.
Tunnelelementfabrikken er en helt unik kombination af et meget stort – alene fabrikshallerne er 48.000 kvadratmeter under tag – fabriksanlæg og en stor, dyb havn i umiddelbar forlængelse. Der findes ikke tilsvarende faciliteter noget andet sted i verden.
Bygger fabrik på stedet
Den ”normale” procedure for store beton-anlægsarbejder er, at man – som ved Femernbyggeriet – bygger fabriksanlægget der, hvor betonelementerne skal bruges. Efter byggeriet fjerne fabriksanlægget så igen. Men netop kombinationen af en stor havn og fabrikken gør, at man kan sejle de færdigproducerede elementer hen til, hvor de skal bruges. Og her er der store penge at spare. Det koster nemlig i nabolaget af seks milliarder kroner bare at bygge elementfabrikken på Lolland. Eller sagt på en anden måde: Den første kilometer tunnel er så absolut den dyreste.
Opbakning i Folketinget
Der er allerede politisk flertal i folketinget for at bevare tunnelelementfabrikken i Rødby, og den indgår som en del af infrastrukturplan 2035. Og fra Lolland Kommune er der også ualmindelig fin opbakning til ideen, der vil kunne kaste op imod 500 permanente arbejdspladser af sig:
Fra ”Ja” til ”Hallelujah!”
– Stemningen for projektet varierer fra ”Ja” til ”Hallelujah!”. Der er 100 procent opbakning politisk. Og der bor nærmest ikke et øje i nærheden, så man kan i det store hele støje som man vil, lød det fra Kommunaldirektør Thomas Knudsen fra Lolland Kommune, der var med til mødet hos Sund & Bælt.
