Hvis man kigger godt efter, så kan man rundt omkring på Femern se lange rækker af jordvolde, tilplantet med græs og andre planter. Hvis man ikke ved bedre, så ligner rækkerne og jordvoldene overdimensionerede kartoffelrækker eller aspargesbede. Men i virkeligheden er det Tysklands mest frugtbare muldjord, der venter på at anlægsarbejdet er færdigt, så den igen kan bruges til fødevareproduktion.
Tysklands bedste jord genbruges
I forbindelse med Femernprojektet skal der etableres mange kilometer ny jernbane og motorvej henover den nordtyske ø Femern. Det betyder også, at der skal fjernes en masse muldjord i forbindelsen med anlægsarbejdet. Men når der er tale om Tyskland bedste landbrugsjord, så skal den ikke bruges til opfyldning eller køres på deponi. I stedet opbevares den i lange bunker, så den igen kan køres ud og bidrage til det fødevareproduktionen i det nordtyske spisekammer.
– Jorden på Fehmarn er blandt de bedste i hele Tyskland og fortjener derfor ekstra beskyttelse. På byggepladsen i Tyskland lægger man stor vægt på at passe på den dyrebare topjord. Folk taler om “Femerns sorte jord”, som er en meget leret, næringsrig jord med en god evne til at holde på vandet, fortæller Denise Juchem, der er pressechef for Femern A/S i Tyskalnd.
340.000 kubikmeter nøje opmålt
I alt er der på den måde deponeret 340.000 kubikmeter frugtbar muldjord. Og der er på ingen måde tale om tilfældige jordbunker. Den tyske jordbeskyttelseslov kræver nemlig, at jorden skal fjernes før byggeriet starter og opbevares på en særlig måde i mellemtiden. Og det er altså her, ”aspargesbedene” kommer ind i billedet.
Jorddepoterne kan være op til to meter høje, og de er lavet med så stejle sider som muligt for at undgå vandophobning. Et lag af lokale græsser og urter, der er nøje udvalgt, beskytter topjorden mod vejr og vind.
Får den samme jord tilbage
Landmændene på Femern får ikke bare den mængde jord tilbage, de har afgivet midlertidigt i forbindelse med tunnelprojektet. De får også nøjagtig den samme jord tilbage:
– Vi har nøje kortlagt, hvor den enkelte jordbunke befinder sig. Det sikrer, at når byggeriet er slut, kan hver landmand få sin egen jord tilbage, fortæller Denise Juchem.
