Stemningen i det slesvig-holstenske erhvervsliv er blevet lysere hen over efteråret, men der er langt til egentlig optimisme. Det viser den seneste konjunkturrapport fra IHK Schleswig-Holstein for fjerde kvartal 2025.
Konjunkturklimaindekset stiger fra 86,4 til 95,4 point. Det er en markant forbedring i forhold til tredje kvartal, men niveauet ligger fortsat et godt stykke under det langsigtede gennemsnit på 106,4 point. Med andre ord: virksomhederne ser flere positive signaler, men taler ikke om et egentligt opsving.
Flere ser forbedringer
27 procent af virksomhederne vurderer nu deres aktuelle situation som god. Det er en tydelig fremgang fra 18 procent i forrige kvartal. Samtidig falder andelen, der betegner situationen som dårlig, svagt til 25 procent.
Også forventningerne til det kommende år er blevet mindre dystre. 17 procent forventer forbedringer i løbet af de næste tolv måneder, mens 27 procent regner med forværringer. I tredje kvartal var det 31 procent, der frygtede tilbagegang.
Eksportvirksomhederne er blandt dem, der ser mest fremgang. 36 procent forventer stigende eksport, mod 25 procent i tredje kvartal. Kun 20 procent regner nu med faldende eksport.
Investeringer og job holdes i ro
Trods de lidt bedre udsigter er virksomhederne fortsat tilbageholdende med at udvide kapaciteten. 65 procent forventer uændret beskæftigelse det kommende år. 25 procent regner med færre medarbejdere, mens blot 11 procent planlægger at ansætte flere.
På investeringssiden er billedet tilsvarende afdæmpet. 27 procent vil øge investeringerne i det kommende år, mens 31 procent planlægger at skrue ned. Der er dermed stadig flere, der vil reducere investeringerne, end der vil øge dem.
Ifølge IHK skyldes forsigtigheden blandt andet de økonomisk-politiske rammevilkår og det fortsat høje omkostningspres.
Store forskelle mellem brancher
Industrien melder om forbedret forretningssituation og bedre forventninger, men ordreindgangen er fortsat svag.
Byggeriet ser mere pessimistisk på fremtiden, og her er både forventninger og investeringsplaner præget af tilbageholdenhed.
Detailhandlen befinder sig i en særlig vanskelig situation. Branchen beskriver den aktuelle situation som prekær og forbliver overvejende pessimistisk i sine forventninger.
Transport og logistik vurderer den nuværende situation som dårlig og har begrænset tiltro til en snarlig bedring. Omvendt rapporterer de øvrige serviceerhverv om en god aktuel situation, dog med forsigtige planer for fremtiden.
Politik og omkostninger er største risici
De økonomisk-politiske rammevilkår vurderes fortsat som den største risiko for virksomhederne. 63 procent peger på dette som en central udfordring.
59 procent angiver høje lønomkostninger som en væsentlig risiko, og 42 procent fremhæver energi- og råvarepriser. 50 procent ser fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft som et problem, om end denne risiko fylder lidt mindre end tidligere.
Efterspørgslen på hjemmemarkedet giver også anledning til bekymring. 53 procent ser den indenlandske efterspørgsel som en risiko, mens kun 14 procent peger på den udenlandske efterspørgsel.
Især detailhandlen mærker den svage forbrugerlyst. Her vurderer 74 procent den indenlandske efterspørgsel som en forretningsmæssig risiko.
Samlet set peger rapporten på en økonomi, der har bevæget sig væk fra det værste stemningsmæssige lavpunkt, men som stadig befinder sig i en skrøbelig balance.
