Fra Europas største stenbrud til verdens længste sænketunnel

Femern Bælt-tunnelen bygges med råmateriale fra Europas største stenbrud i Jelsafjorden i Norge.
Femern Bælt-tunnelen bygges med råmateriale fra Europas største stenbrud i Jelsafjorden i Norge. Foto: Mibau Stema Group
Offentliggjort Sidst opdateret

Der skal bruges fire millioner ton granitskærver til betonen, som de 89 tunnelelementer skal støbes af.

Granitten kommer fra Jelsa-stenbruddet i nærheden af Stavanger i Norge, som er Europas største stenbrud.

Klodens ældste klipper
Det er råstofkoncernen Mibau Stema Group, som er tildelt kontrakten med at levere de fire millioner ton skærver til FLC, der har udvindingsretten over stenbruddet igennem datterselskabet Norsk Stein A/S.

I de norske fjelde finder man nogle af klodens ældste klipper. Samtidig er stenarterne i fjeldene kendt som tilslagsmaterialer i højeste kvalitet. Og det er der også brug for til en sænketunnel, som gerne skulle holde over 100 år på bunden af Femern Bælt.

Skal have samme kvalitet
– Skærverne skal have samme kvalitet. Der skal være sporbarhed hele vejen igennem, hvor produkterne kommer fra. Så man kan ikke bare blande produkterne sammen fra forskellige stenbrud. Det er vigtigt, at råstofferne kommer fra den samme ressource, påpeger Claus Boisen, administrerende direktør i Mibau Stema Group.

Hvert år fremstiller stenbruddet i Jelsafjorden mere end 13 millioner ton tilslagsstoffer til det europæiske marked.

Plads til 1.000.000 ton
Via en underjordisk transportør lastes tilslagsmaterialerne direkte i selvlossere på op til 70.000 ton med en ydelse på 3.000 ton i timen.

Lagerkapaciteten er udbygget til 1.000.000 ton, og et nyligt anlagt kajanlæg giver stenbruddet en mere effektiv logistik med minimale ventetider og optimerede omkostninger.

Kan udvinde 300 millioner tons
Netop den store produktionskapacitet i Jelsa, den høje kvalitetstilslag og et veludviklet og pålideligt forsyningsnetværk af egne skibe og havneterminaler var da også grunden til, at Mibau Stema Group blev tildelt den store kontrakt.

Den samlede forekomst i stenbruddet vurderes til 500 millioner ton, hvoraf Norsk Stein har opnået udvindingsrettigheder til foreløbig 300 millioner ton.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode