Kampen om at blive statslig industripark er i gang, og det handler ikke bare om erhvervsjord. Det handler om tempo, synlighed og adgang til noget, man ellers kun får i lufthavne og finansloven: en rød løber. Staten udpeger i år fem industriparker – og giver dem hurtigere sagsbehandling, én samlet kontakt til myndigheder og en officiel blåstempling som produktionsknudepunkt.
Det har sat gang i et kapløb på tværs af landet. 14 steder har meldt sig – fra etablerede industribyer til udkantskommuner med ny grøn profil. Og konkurrencen er benhård. Blandt de mest markante bud er Lolland Kommunes vision om at omdanne tunnelelementfabrikken ved Rødbyhavn til et nyt nationalt industrityngdepunkt – og Vordingborg og Næstveds fælles projekt ved Tappernøje og Bårse, lige ved motorvej og jernbane og tæt på Femern-forbindelsen.
Begge peger på strategiske placeringer i den sydlige del af landet. Begge har grøn strøm, plads og ambitioner. Men kun fem steder slipper igennem nåleøjet, når Erhvervsstyrelsen senere på året beslutter, hvor rød løber bliver rullet ud – og hvor Danmark skal styrke sin industrielle fremtid.
At blive udpeget som statslig industripark er ikke bare en ærestitel. Det er adgang til hurtigere sagsbehandling, direkte kontakt til staten og en status, der gør det lettere at tiltrække virksomheder, som ellers kunne vælge Polen, Tyskland – eller en anden dansk kommune.
Industriparkerne er forbeholdt produktionsvirksomheder med ambitioner, tempo og pladsbehov. Staten reserverer arealet og ruller den røde løber ud, så tilladelser og godkendelser ikke trækker ud i månedsvis. For de steder, der bliver valgt, kan det betyde et markant skub i konkurrencen om arbejdspladser, grøn teknologi og investeringer.
Hvad betyder det at få “rød løber”?
Kommuner med en statslig industripark får adgang til en særlig ordning med hurtigere sagsbehandling og tæt kontakt til staten.
🔹 Én indgang til myndighederne
Virksomheder får en samlet kontaktflade, så de ikke skal koordinere med flere instanser selv.
🔹 Hurtigere tilladelser
Kommunen forpligter sig til korte svartider og smidig behandling af byggesager og miljøgodkendelser.
🔹 Staten kan træde til
Hvis kommunen ikke kan følge med, kan staten i sidste ende overtage sagsbehandlingen.
🔹 Kun til produktionsvirksomheder
Ordningen gælder kun for arealer, der udpeges som industriparker – og kun til virksomheder med produktion, ikke lager og kontor.
Ansøgningsfristen udløb den 15. maj 2025. Oplysningerne stammer fra kommunale pressemeddelelser, byrådsdagsordener, mediedækning og aktindsigt. En samlet oversigt fra Erhvervsstyrelsen foreligger endnu ikke.
Rødbyhavn – Femern Port & Industrial Park
Lolland Kommune vil omdanne den store tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn til en industripark med fokus på grøn produktion og forsvarsrelateret industri. Projektet trækker på den eksisterende infrastruktur og havneadgang tæt på Femern-forbindelsen. Arealet kan udvides betydeligt og er allerede planlagt i flere faser.
Tappernøje/Bårse – Industrial Hub Zealand
Vordingborg og Næstved Kommuner har sendt en fælles ansøgning med et område ved Tappernøje og Bårse. Her er der både motorvej og jernbanespor, og placeringen er strategisk i forhold til Femern og resten af Sjælland. Kommunerne fremhæver arealets parathed og grønne potentiale.
Ringsted – Zealand Industrial Port
Ringsted Kommune vil placere industriparken på 423 hektar mellem by og motorvej, hvor der også planlægges en ny kombiterminal. Ambitionen er at skabe en knudepunkt for energitung og transporttung produktion. Området ligger centralt på Sjælland med nem adgang til resten af landet.
Holbæk – Regstrup og Jyderup
Holbæk Kommune foreslår to erhvervsområder med eksisterende byggemodning og grøn profil. Der er jernbane tæt på og virksomheder med international interesse i at etablere sig. Kommunen fremhæver både placering og klar parathed som sine stærkeste kort.
Kalundborg – Udvidelse af industriklynge
Kalundborg Kommune ønsker at udvide sin allerede stærke industriklynge med bl.a. Novo Nordisk og Ørsted som naboer. Området er kendt for grøn produktion og industriel symbiose. Det var netop her, regeringen præsenterede hele industripark-initiativet i efteråret 2024.
Odense Havn (Lindø)
Odense og Kerteminde Kommuner står bag et bud med base i det eksisterende industriområde ved Lindø. Her ligger et af Europas førende havne- og produktionsmiljøer for offshore vind og tung industri. Området er allerede i brug, men kan udvides betydeligt.
Bredebro – Industripark Tønder
Tønder Kommune har peget på 190 hektar syd for Bredebro, hvor arealet er klar og tilgængeligt. Der er adgang til grøn strøm, jernbane og motorvej, og kommunen fremhæver nærheden til det nordtyske arbejdsmarked. Projektet er tænkt som et løft for hele regionen.
Give – Industripark i Vejle Kommune
Vejle Kommune foreslår en industripark ved Give, hvor der allerede er et veletableret erhvervsområde. Placeringen tæt på motorvej og jernbane gør området attraktivt for både logistik og energitung produktion. Kommunen fremhæver lokal opbakning og udviklingsparathed.
Aalborg – Ved Nordjyllandsværket
Aalborg Kommune stiller med et stort areal på 5 millioner kvadratmeter omkring Nordjyllandsværket. Området er forbundet til havn, motorvej og elforsyning og er målrettet Power-to-X og grøn teknologi. Der er allerede konkrete henvendelser fra interesserede virksomheder.
Svoldrup Kær – Vesthimmerlands Energipark
Vesthimmerlands Kommune har udpeget et område ved Svoldrup Kær nær Aars, hvor der også planlægges en stor energipark. Industriparken skal kobles til brint, biogas og grøn strøm og fungere som testplads for energitung produktion. Kommunen fremhæver nærheden til arbejdskraft og uddannelse.
Kolding – Mellem Tankedalsvej og Vamdrup
Kolding Kommune har ansøgt om at gøre et stort bælte af arealer mellem Tankedalsvej og Vamdrup til industripark målrettet miljøtung produktion. Placeringen har adgang til motorvej, jernbane og lufthavn – og ligger tæt på den kommende hærvejsmotorvej. Kommunen fremhæver særligt virksomheder i miljøklasse 6 som målgruppe, fx inden for kemi, logistik og affald.
Vejen – Vestermarksvej og Norgesvej
Vejen Kommune foreslår at udpege 138 hektar jord vest for byen til industripark. Området ligger tæt på motorvej og Energipark Revsing og er velegnet til grøn produktion, herunder Power-to-X. Projektet skal udvikles etapevis og supplere et kommende logistikområde.
Foulum – Ved AU og Agro Business Park
Viborg Kommune vil placere industriparken ved forskningsmiljøet AU Foulum og innovationsmiljøet Agro Business Park. Her er der allerede et samspil mellem virksomheder og forskning i bioøkonomi og fødevarer. Projektet støttes af flere østjyske nabokommuner.
Skive – GreenLab
Skive Kommune har ansøgt med GreenLab, en eksisterende grøn industripark med testfaciliteter og direkte adgang til vedvarende energi. Her udvikles og demonstreres energisymbiose og nye teknologier i fuld skala. Kommunen ønsker at løfte området ind under den statslige industriparkordning.
