Ortofon er et af de navne fra Lolland-Falster, som hi-fi-interesserede langt uden for landsdelen kender. Fra basen i Nakskov producerer virksomheden pickupper til pladespillere og opbygget en stærk position i en smal, international niche, hvor lydkvalitet, præcision og håndværk er afgørende.
Nu er der rykket rundt på posterne i bestyrelsen hos Ortofon A/S. En ny registrering hos Erhvervsstyrelsen viser, at Kim Stengaard Holmsted er tiltrådt som ny næstformand, mens Louise Kamp Nørbæk er trådt ind som nyt bestyrelsesmedlem.
Ændringerne er registreret 22. juni. Her fremgår det også, at Bernd Petersen er fratrådt bestyrelsen, mens Kurt Flemming Holmsted er stoppet som næstformand. Han fortsætter dog som almindeligt medlem af bestyrelsen.
Efter ændringerne består bestyrelsen af Christian Dalum som formand, Kim Stengaard Holmsted som næstformand samt Kurt Flemming Holmsted, Louise Kamp Nørbæk, Monika Henryka Mistarz og Jane Pedersen. De to sidstnævnte er valgt af medarbejderne.