Stor aftale bringer brændstoffabrik i Vordingborg tættere på

En bindende aftale om salg af grønt flybrændstof fjerner en afgørende forhindring for det planlagte milliardprojekt på Masnedø.

Tysk energigigant køber stort ind fra kommende brændstoffabrik.
Offentliggjort Sidst opdateret

Planerne om en stor fabrik til grønt flybrændstof i Vordingborg har taget et vigtigt skridt frem.

Arcadia eFuels, der udvikler anlæg til produktion af syntetiske brændstoffer, har indgået en bindende aftale med den tyske energikoncern Uniper. Her forpligter Uniper sig til at købe op til 40.000 ton syntetisk flybrændstof om året fra det planlagte anlæg på Masnedø.

Den langsigtede aftageraftale, der blev underskrevet i dag i Düsseldorf, har ifølge Martin Nielsen, der er ansvarlig for Arcadias projekt i Vordingborg, været den største manglende brik i finansieringen.

- Aftalen med Uniper er en kæmpe milepæl for anlægget i Vordingborg. At sikre en langsigtet aftageraftale fra en erfaren energipartner viser, at der er tiltro til projektet og teknologien, og er et vilkår for at kunne opnå endelig finansiering, siger han.

Uniper skal købe brændstoffet i mere end ti år, og de første leverancer ventes fra begyndelsen af 2030’erne. Fabrikken skal efter planen producere 80.000 ton om året, og Uniper aftager således halvdelen af produktionen.

Anlægget ventes at kræve en investering på omkring 15 mia. kr. Det kan ifølge Vordingborg Havns bestyrelsesformand, Jakob Helles, også sætte tydelige spor uden for selve fabriksgrunden.

- Vi ser frem imod at øge aktiviteten på Vordingborg Havn betragteligt med en virksomhed, som skaber mange arbejdspladser på Masnedø og i vores lokalområde. Det er ikke hver dag, vi ser 80 nye arbejdspladser og potentielt over 200 jobs i afledte effekter i Vordingborg Kommune, så det er fantastisk, at Arcadia eFuels nu har opnået endnu en milepæl, siger han.

En analyse fra Business Vordingborg og Center for Regional- og Turismeforskning anslår, at anlægsfasen kan skabe en bruttoværditilvækst på over én mia. kr. for danske virksomheder og mere end 1.000 direkte og afledte job.

Projektet har afsluttet den tekniske projektering, fået miljøgodkendelse og indgået en støtteaftale med EU’s Innovationsfond. Arcadia mangler dog fortsat at sikre den fulde finansiering og træffe den endelige beslutning om at bygge fabrikken.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode