Tunnelrende under Femern Bælt er op til 1,8 meter for dyb
Entreprenørens målinger viser, at kun 1,84 procent af renden er som den skal være, og det gør rendens tilstand til en central strid i Femern-byggeriet.
Data viser, at udgravningen af tunnelrenden er meget ujævn og ikke klar til brug. Foto: Femern A/S
Bygherren taler om 30 centimeter. Entreprenørens målinger viser op til 1,8 meter. På havbunden ud for Rødbyhavn er der gravet en rende, som er hele fundamentet for verdens længste sænketunnel. Her viser data fra hovedentreprenøren Femern Link Contractors, at bunden mange steder er gravet langt under det planlagte niveau: Op til 1,8 meter for dybt.
Alligevel fastholder bygherren, Femern A/S under Sund & Bælt, at arbejdet skrider frem som forventet, og at afvigelserne kun er omkring 30 centimeter. Dermed står to forskellige virkelighedsopfattelser over for hinanden i begyndelsen af det mest afgørende afsnit af tunnelbyggeriet.
En intern rapport fra hovedentreprenøren Femern Link Contractors viser, at tunnelrenden har store huller og er lang fra at leve op til kravene for at være fundamentet for de 89 tunnelelementer, der skal forbinde Danmark og Tyskland. Opmålingerne dækker de første 650 meter ud for Lollands kyst og viser, at kun 1,84 procent af bunden lever op til de tekniske krav, der skal være opfyldt, før de første tunnelelementer kan sænkes.
Lilla viser de værst ramte områder. Rød/orange er for dybt i én reference. Grøn er inden for krav.
Udgravet op til 1,8 meter for dybt
Data viser, at bunden i gennemsnit ligger mellem 51 og 86 centimeter under det niveau, den burde have. Enkelte steder er der gravet helt op til 1,8 meter for dybt. Det betyder, at langt størstedelen af den udgravning, der skal udgøre fundamentet for tunnelelementer, ikke ligger inden for de tolerancer, som projektet arbejder med.
Ifølge rapporten ligger næsten hele renden mere end 30 centimeter under både det planlagte designniveau og det referenceplan, der bruges som kontrol. Kun 1,84 procent af arealet lever op til kravene, mens resten ligger for lavt.
Zonerne TE-77, TE-78 og TE-79
Opmålingen dækker tre såkaldte delzoner, der tilsammen udgør den første del af tunnelrenden. Zonerne kaldes TE-77, TE-78 og TE-79 og ligger i forlængelse af hinanden i retning mod Tyskland og skal rumme hvert sit tunnelelement.
Hver zone har sit eget målegrid, og fungerer som sektioner i et kædeforløb, der strækker sig hele vejen gennem Femern Bælt. I disse sektioner vil de første tunnelelementer blive placeret, når nedsænkningen begynder. I TE-77 ligger bunden i gennemsnit 75 centimeter under designniveauet. I TE-78 er forskellen 86 centimeter. Og I TE-79 ligger bunden 51 centimeter under.
I en pressemeddelelse fra 17. september oplyste Sund & Bælt, at dele af renden var omkring 30 centimeter dybere end planlagt, men at det kunne håndteres ved at lægge et tykkere lag skærver under tunnelelementerne. Ifølge bygherren er processen derfor som forventet, blot med behov for større tilpasning end først antaget.
Hvis målingerne fra de første 650 meter af tunnelrenden er repræsentative for resten af renden, er problemet dog langt større end det billede, bygherren har givet offentligt. Afvigelser i denne størrelsesorden kræver typisk et omfattende opretningsarbejde, før renden kan bruges som fundament. Og ekstraomkostninger vil løbe op i omkring 750 millioner kroner.
Situationen lige nu er, at Femern Link Contractors ikke vil godkende tunnelrenden i dens nuværende form. Det betyder i praksis, at entreprenøren ikke vil gå videre med arbejdet, før der er enighed om rendens tilstand, og kravene til den er opfyldt.
En af mange konflikter
Uenigheden om tunnelrendens tilstand er bare en af konflikterne på det store byggeri. Femern Link Contractors har fremsat et krav på 1,95 milliarder euro, svarende til 14,5 milliarder kroner på grund af ændrede forudsætninger og dermed forsinkelser. Samtidig kører der en international voldgift, hvor FLC har fremsat et krav på 77 millioner euro i forbindelse med forsinkelser og ekstraomkostninger under coronapandemien.
FemernBusiness har forelagt målingerne for Femern A/S. Bygherren ønsker ikke at kommentere de konkrete data og henviser til, at diskussionen om tunnelrendens kvalitet er del af kontraktuelle forhandlinger med FLC.
Femern A/S peger i stedet på, at den største udfordring for tidsplanen er færdiggørelsen og godkendelsen af specialfartøjet til nedsænkning af tunnelelementerne, som nu er over halvandet år forsinket. Samtidig vurderer bygherren, at en første nedsænkning i 2025 ikke er realistisk, men at den vil ske så hurtigt som muligt, når fartøjet er godkendt.
