Balladen om baglandet: Deutsche Bahns Mission Impossible

Tunnelportalen til den nye Femernsundtunnel skal bygges af den tørdok, der har støbt tunnelelementerne. Illustration: Deutsche Bahn.
Tunnelportalen til den nye Femernsundtunnel skal bygges af den tørdok, der har støbt tunnelelementerne. Illustration: Deutsche Bahn.
Offentliggjort Sidst opdateret

Folketingets transportudvalg var i september i Tyskland for at få syn for sagn om fremdriften i tilslutningen af Femerntunnelen til det øvrige tyske jernbanenet. Her holdt bygherren på projektet, Deutsche Bahn, et oplæg for de danske politikere. FemernReport har kigget i Deutsche Bahns præsentation fra oplægget. Den giver et indblik i, hvor omfattende projektet er – og giver god næring til tvivl om, hvorvidt det bliver færdigt til 2029.

Ny tunnel: Tørdok bliver tunnelportal
En af de største og mest komplekse opgaver er den nye Femernsund-tunnel, der skal erstatte den eksisterende bro fra 1963. Broen er for lille og skrøbelig til at håndtere den forventede tunge godstrafik gennem Femern-forbindelsen. Derfor skal Deutsche Bahn bygge en ny tunnel under sundet.

Af præsentationen fremgår det, at den nye Femernsundtunnel bliver en sænketunnel, der skal bygges af 12 elementer. Tunnelelementerne skal støbes i en tørdok på stedet. Når det sidste tunnelelement er støbt, omdannes tørdokken til tunnelportal. Den løsning er ifølge Deutsche Bahn valgt, fordi det lave vand i området gør det umuligt sejle tunnelelementer ind udefra som for eksempel elementfabrikken i Rødbyhavn.

Dårlige vibrationer i Bad Schwartau
Bad Schwartau fem kilometer nord for Lübeck er med sine 20.000 indbyggere den største by i Ostholstein. Byen har også været noget af en udfordring for hele jernbanetilslutningen til Femernprojektet. Efter års lokale protester har DB givet sig.

Ifølge præsentationen til de danske tranportpolitikere, skal den del af jernbanen, der går gennem byområdet, graves 3,2 meter ned. Det er både kompliceret og dyrt i sig selv, men Deutsche Bahn går videre. Der skal også etableres støjdæmpnings- og vibrationsbeskyttelsesforanstaltninger, der overstiger de lovmæssige krav. DB anser det imidlertid for essentielt for lokal accept, fremgår det af præsentationen.

40 kilometer hegn imod støj fra tog
Ti tog i timen vil give lyd fra sig. For at mindske støjgenerne vil Deutsche Bahn bygge 40 kilometer støjhegn langs strækningen fra Puttgarden. Ifølge Deutsche Bahns præsentation skal hegnet variere i højde og materiale afhængigt af omgivelserne og beskytte både beboelsesområder og naturområder.

Meget at nå
Femerntunnelen skal efter planen indvis i 2029. Herfra er det så bare at regne baglæns. Det har Deutsche Bahn gjort, forsikrer DB, og de skal nok nå det. Hurtigere godkendelsesprocedurer og effektiv projektstyring skal få det hele til at glide, fremgår det af præsentationen. Men tidsplanen er mere end stram. Projektet er allerede bagud, og høringsfasen for den nye tunnel ventes ikke sat i gang før andet kvartal 2025.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode