Hvordan ser fremtiden ud for erhvervslivet i Vordingborg,
Lolland og Guldborgsund Kommuner? Det spørgsmål stiller FemernBusiness til
borgmestrene Mikael Smed (Vordingborg), Holger Schou Rasmussen (Lolland) og
Simon Hansen (Guldborgsund).
Hver borgmester er blevet bedt om at forholde sig til tre
spørgsmål om erhvervsudviklingen i deres egen kommune samt tre overordnede
spørgsmål om regionens fremtidige vækst op til og efter etableringen af
Femern-forbindelsen. Vordingborg Kommune satser stort på den grønne omstilling
og erhvervsudvikling, hvor Femern-forbindelsen spiller en nøglerolle i at skabe
vækst og nye muligheder. Her er fokus på erhvervsudviklingen i Vordingborg
Kommune med borgmester Mikael Smed (S).
Vordingborgs erhvervsmasterplan 2030 nævner ambitionen om
at blive Østdanmarks kraftcenter for grøn energi. Hvordan ser du
Femernforbindelsen understøtte denne ambition?
- Femernforbindelsen giver virksomheder bedre logistiske
muligheder. Den skaber en stor mulighed for at transportere varer og mennesker
mere effektivt. Det handler også om potentialet inden for uddannelse, hvor unge
får bedre muligheder for at tage en uddannelse syd for grænsen, også inden for
den grønne sektor.
Der er bred politisk enighed i kommunalbestyrelsen om, at
væksten skal komme inden for den grønne omstilling og grøn energi. Vordingborgs
placering med erhvervshavn, togforbindelser, el-net og motorvej gør, at vi er
godt rustet. Vi skal samarbejde med Lolland og Guldborgsund om at udnytte denne
mulighed frem for at konkurrere.
Andelen af vækst- og eksportvirksomheder i Vordingborg er
lavere end landsgennemsnittet. Hvordan vil kommunen arbejde for at tiltrække
flere eksportorienterede virksomheder?
- Det er det store spørgsmål til en milliard kroner. Vi
bruger Business Vordingborg til at hjælpe os med at gøre kommunen mere
attraktiv. Hvis vi vil tiltrække store industrivirksomheder, skal vi kunne
tilbyde hele pakken: grøn energi, infrastruktur og kvalificeret arbejdskraft.
Den grønne infrastruktur er en styrke, og vi har allerede
taget skridt for at understøtte industriens behov. For eksempel har vi fået
procesoperatør-uddannelsen (ZBC) til den lokale tekniske skole, fordi
virksomhederne har efterspurgt det. Med solceller og vindmøller sikrer vi
masser af grøn energi, som er attraktiv for virksomheder.
Ifølge jeres masterplan skal der skabes 1.000 nye
arbejdspladser frem mod 2030. Hvordan vil I gøre det?
- Vi skal have et bredt og dynamisk arbejdsmarked, hvor den
grønne omstilling spiller en central rolle. Om det bliver 850 eller 1.250 nye
job er mindre vigtigt. Det vigtigste er, at vi arbejder aktivt for at skabe
arbejdspladser.
Nogle af disse jobs vil komme fra eksisterende virksomheder,
mens andre vil komme fra nye virksomheder, vi tiltrækker. Vi skal også blive
bedre til at få udenlandske borgere i job. Vi har allerede gjort det godt med
at få ukrainere i arbejde, hvor vi ligger højt, hvis man sammenligner os med
andre kommuner i landet.
Hvordan ser du Femernforbindelsen påvirke erhvervsliv og
handel i området over de næste ti år?
- Jeg forventer, at forbindelsen vil skabe vækst i
erhvervslivet og gøre arbejdslivet mere mangfoldigt. Om ti år har vi vænnet os
til den, og den vil påvirke os på mange niveauer. Men det kræver, at vi er
klar.
Vi skal have fokus på onboarding af arbejdskraft og
virksomheder. Turismeindustrien vil også blive påvirket, da over 50 procent af
vores turister allerede kommer fra udlandet, flest fra Tyskland. Vi har en unik
natur på Møn, som meget få kan konkurrere med. Vi arbejder allerede på at
etablere parkering til autocampere ved vores havne og generelle
mobilitetsplaner for at kunne håndtere flere turister i fremtiden. Der er også potentiale i nye samarbejder inden for kultur og uddannelse. Vi
skal være selektive og forfølge de rigtige muligheder. Et godt samarbejde med
tyske virksomheder vil være en fordel. Vores turister vil have oplevelser, og
det kan vi konkurrere på. Der er et stort potentiale for mange brancher, og
virksomhederne skal være klar til at tage imod de nye muligheder.
Arbejdskraft er en kritisk faktor for mange virksomheder.
Hvordan løser man den udfordring på tværs af kommune- og landegrænser?
- Der er ingen nemme løsninger eller hurtige svar.
Ledigheden er lav, så vi skal arbejde på at tiltrække arbejdskraft.
En vigtig faktor er at skabe et attraktivt lokalsamfund med
gode boliger, skoler og ungdomsliv. Det kan vi som kommune bidrage til, men
virksomhederne skal også være interessante arbejdspladser.
Og når vi taler om udenlandsk arbejdskraft er en
international skole bestemt en mulighed. Der skal være et behov, men
erfaringerne fra Lolland er positive. Og vi har allerede en international
læreruddannelse.
Kritikere siger, at Femern Bælt-forbindelsen ikke kommer
til at gavne erhvervslivet i Femernregionen (bortset fra turismen). At det bare
bliver et område, man kører igennem for at komme fra København til Hamburg. Har
de ret i det?
- Man kan frygte, at vi ikke er klar, og at vi ikke får fat
i de rigtige virksomheder. Hvis der ikke er virksomheder, er der heller ikke
nogen, der flytter hertil.
Men vi kan se, at der langs motorvejene generelt er meget
erhverv. Vi ligger allerede godt, dog uden en endestation ved et færgeleje. Men
med en direkte vej mod Hamburg, bliver vi endnu bedre placeret. Det er en kæmpe
transportåre, og vi ligger midt i den.
Det værste, der kan ske, er, at
vi ikke er dygtige nok til at tiltrække de rigtige virksomheder. Derfor har jeg
forsøgt at samle kommunerne fra Køge til Lolland i et samarbejde, så vi kan
udvikle os sammen. Vi skal blive større sammen. Vi er enige om, at vi skal stå
sammen, men vi er nok ikke helt enige om, hvordan vi gør det.
