Vejr, vind og ikke mindst masser af trafik sætter sine spor på en gigantisk betonkonstruktion. Derfor skal betonen løbende inspiceres for skader og slid. Og til sommer er det tid til en minutiøs gennemgang af de bærende konstruktioner på Storebæltsbroen.
Sidst broen fik en grundig gennemgang var i 2017. Dengang foregik det ved, at klatrere udstyret med kamera, papir, blyant, reb og klatreseler firede sig ned ad pylonerne og registrere revner, rust og afskalninger undervejs.
Kan blive på jorden
Nu er det tid til nok et grundigt eftersyn af Danmarks verdensberømte bro. Og denne gang kan klatrerne blive på jorden. Opgaven er nemlig uddelegeret til specialdroner. Det har dels den fordel, at den risikable, dyre og langsommelige klatreproces kan undgås. Og dels kan inspektionerne foregå uden at forstyrre trafikken.
– Dronerne er udstyret med et særligt højopløseligt kamera, der systematisk gennemfotograferer begge pyloner, så alle revner og andre skader registreres. Hvor det tidligere tog os adskillige uger at inspicere hver pylon, tager det i dag kun få dage med dronerne, forklarer Svend Gjerding, der er Asset Operation Manager i Sund & Bælt, i en pressemeddelelse.
Længere levetid og CO2-besparelse
Efter flyvningen analyseres dronernes billeder digitalt af en kunstig intelligens. Det betyder, at programmet hele tiden blive mere præcis i sin visuelle analyse af betonens tilstand:
– Med disse teknologier kan vi nemt og præcist følge udviklingen af betonskader på pylonerne. Den AI-baserede indsigt gør os også bedre i stand til at forudsige, hvornår nye skader vil opstå. I bedste fald kan vi helt undgå store, omkostningstunge skader, fortæller Svend Gjerding.
Mere præcis og rettidig vedligehold betyder, at Storebæltsbroen i dag forventes at kunne stå hele 100 år længere end forudset ved åbningen i 1998. Udover den enorme økonomiske gevinst ved denne levetidsforlængelse, indebærer det også en beregnet CO2-besparelse på 274.000 ton over 100 år, hvilket svarer til ca. 20.000 husstandes årlige udledning.
Fakta om droneinspektion
- Dronen styres via et joystick af en dronepilot.
- Piloten bestemmer selv sit flyvemønster. Efterfølgende genereres en 3D model med alle betonskaderne på.
- I softwareprogrammet ligger en algoritme, som er trænet i at finde typiske betonskader.
- Algoritmen markerer på billederne, når den mener, der er en skade. Til slut verificeres og beskrives skaden af en ingeniør.
- Findes en skade som algoritmen ikke har fundet, marker ingeniøren den i softwaren, og data bliver anvendt næste gang Algoritmen trænes hvilket betyder at modellen forbedres over tid
- Når eftersynet er gennemført i programmet, overdrages materialet til entreprenører, der udbedrer skaderne.
Kilde: Sund & Bælt
