Arbejdet med de nye tyske jernbane- og vejstrækninger, som skal forbinde Femern Bælt-tunnelen med Lübeck og Hamborg, er langt bagud. Kun to af ti nødvendige plangodkendelser er givet, og uden en Planfeststellungsbeschluss fra Eisenbahn-Bundesamt kan byggeriet ikke gå i gang. Netop i dag – 10. september – udløber fristen for indsigelser mod Femernsundtunnelen, der er den mest kritiske del af hele projektet.
Baglandsforbindelsen er navnet på denne udbygning. Den består af nye og moderniserede strækninger, som skal føre trafikken videre fra øen Femern ind i Tyskland. Mest komplekst er den 2,2 kilometer lange sænketunnel under Femernsund, der både skal rumme to jernbanespor og fire vejbaner. Først når en byggetilladelse er givet, kan byggeriet begynde – og derfra vil det tage seks år og fem måneder, før tunnelen står klar.
I april meldte Deutsche Bahn ud, at byggeriet kunne begynde i 2026. Den tidsplan blev dengang mødt med skepsis, og de seneste måneder har kun styrket tvivlen. Seks måneder senere er der ikke sket afgørende fremskridt, og de første indsigelser behandles først fra nu.
Dyr nødløsning
Processen er tung. Først skulle planerne offentliggøres, hvilket skete i slutningen af juli. Derefter fik borgere, organisationer og kommuner en måned til at gennemgå materialet. Nu, på selve dagen for fristens udløb, er næste skridt, at Eisenbahn-Bundesamt skal behandle de indsigelser, der er indsendt. Først herefter kan der indkaldes til et møde med de berørte, inden en byggetilladelse kan udstedes.
Ifølge de officielle planer vil der ikke køre tog over Femernsund, før tunnelen står færdig. Den eksisterende bro bliver i byggeperioden kun for biler, cyklister og fodgængere. En nødløsning kan være, at tog i en periode kan køre over den gamle bro, men det er en løsning til anslået 100 millioner euro.
Alt dette betyder, at togtrafikken tidligst kan komme i gang i 2032 eller 2033. På dansk side kan sænketunnelen mellem Rødby og Femern i princippet åbne for biler, når den står færdig. Men uden en færdig baglandsforbindelse mister projektet sit grønne rationale: at flytte gods fra lastbil til tog og skabe en moderne transportkorridor mellem Skandinavien og Europa.
