Analyse: En ekstra Øresundsforbindelse gavner kun Sverige

Den svenske sværindustri og de sydsvenske kommuner vil have gavn af en ekstra Øresundsforbindelse. Men det er svært at se, hvad Danmark skulle få ud af det.
Den svenske sværindustri og de sydsvenske kommuner vil have gavn af en ekstra Øresundsforbindelse. Men det er svært at se, hvad Danmark skulle få ud af det. Illustration: Europaspåret.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den svenske infrastrukturmyndighed, Trafikverket, er ved at undersøge mulighederne for at etablere en ekstra fast forbindelse over Øresund. Øresundsbrokonsortiet forventer, at godstrafikken over Øresund bliver tredoblet, når Femernforbindelsen åbner i 2029. Det bekræftes blandt andet af den svenske stålproducent SSAB, der i dag sender omkring 6.600 godsvogne fra Sverige til kontinentet via jernbanefærgen fra Trelleborg. Den trafik vil sendt gennem Danmark, når Femernforbindelsen åbner, og det vil gøre Øresundsforbindelsen til en flaskehals på strækningen.

Trafikverket opererer i sine undersøgelser med tre muligheder: En forlængelse af Københavns metro med en linje til Malmø, en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg og en sænketunnel fra Landskrona til København.

Man kan ikke transportere stål i metroen
Metrolinjen kan vi i hvert fald i første omgang se bort fra. Man kan ikke transportere en halv million tons svensk stål med metroen. Så selvom en yderligere integration i Øresundsregionen på mange andre planer vil kunne gavne økonomien både i Sydsverige og Storkøbenhavnsområdet, så løser det forslag ikke problemet.

Ikke plads på Kystbanen
Der har været talt om en fast forbindelse med Helsingør og Helsingborg sort set lige så længe, som vi har talt om en Storebæltsforbindelse, og som anlægsprojekt vil det på mange måder være det letteste og billigste at realisere på grund af den korte afstand. Problemet her er, at den tilsluttende infrastruktur – især på dansk side – slet ikke er på plads til en voldsomt øget trafikmængde. I dag bruges Kystbanen fra Helsingør til København næsten udelukkende til passagertog, og allerede i dag er strækningen presset på kapacitet.

Det er svært at forestille sig, hvor man skulle finde plads til at udvide skinnenettet på strækningen, selv hvis der skulle være politisk vilje til det. Alternativet er at etablere en ren vejforbindelse, men det løser ikke problemet for godstransporten medmindre godset skal læsse på lastbiler, og det går stik imod alle ambitioner fra både EU og de nationale regeringer.

Landskrona-København mest realistisk
Tilbage er så sænketunnelen fra Landskrona til København. Ifølge Europaspåret vil den kunne realiseres til omtrent samme pris som Femerntunnelen. Projektet har meget til fælles med Femernprojektet. Tunnelen vil blive en kilometer længere end Femerntunnelen – til gengæld vil kunne spare udgiften til at etablere en elementfabrik, da den i Rødbyhavn allerede ligger indenfor en afstand, der gør det muligt at sejle elementerne frem til destinationen.

Skal udenom eller under København
Regnestykket ser dog en kende optimistisk ud. Ikke mindst fordi, der også skal etableres linjeføring udenom eller under København. En ekstra Øresundsforbindelse og den ekstra trafik, den vil medføre, vil også give behov for en ny station i Storkøbenhavn, fordi Københavns Hovedbanegård allerede i dag er presset til kapacitetsgrænsen.

Sverige må til lommerne
Finansieringen er også langt fra på plads. Sverige foreslår en brugerfinansieret model i stil med den på Øresund. Men i modsætning til Femernforbindelsen og den første Øresundsforbindelse, så er det ikke sandsynligt, at Danmark vil investere skattekroner i projektet. Når Danmarks Transportminister, Thomas Danielsen (V), siger, at han er åben for svenske forslag både til teknik og finansiering, så er det en diplomatisk måde at sige til svenskerne på, at hvis de vil have en ny Øresundsforbindelse, så må de selv bygge og betale den. Det gælder også for de tilsluttende anlæg på dansk side.

Transit gennem Danmark
Danmark har umiddelbart ikke meget at vinde på en ny fast forbindelse over Øresund. Der forventes ti tog i timen på Ringsted-Femern strækningen, når tunnelen åbner. Langt det meste vil være ren transit-trafik mellem Sverige/Norge og kontinentet, det vil ikke kaste meget af sig på Sjælland og Lolland-Falster.

Hvem skal bygge den?
Endelig er der problemet med kvalificeret, faglært arbejdskraft. Det bliver vanskeligt nok at skaffe de medarbejdere, der skal føre den danske Infrastrukturplan 2035 ud i livet samtidig med, at den grønne omstilling og fortsatte fjernvarmeudrulning skal realiseres.

Man skal aldrig sige aldrig, og det er bestemt for tidligt endegyldigt at feje en ekstra Øresundsforbindelse af bordet. Men den bliver næppe realiseret indenfor de næste 25 år – medmindre der kommer et usædvanlig generøst tilbud fra Sverige.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode