Femern-projektet mangler en fælles og opdateret tidsplan. Entreprenøren bag tunnelbyggeriet Femern Link Contractors arbejder efter en revideret plan, der afspejler store forsinkelser, men bygherren Femern A/S vil ikke godkende den.
Derfor styres arbejdet stadig efter den såkaldte baseline fra 2022, selvom den ikke længere svarer til virkeligheden på byggepladsen. Det fremgår af entreprenørens interne statusrapport, som hver måned bliver sendt til bygherren.
Uenigheden om tidsplanen har direkte betydning for både økonomien, fremdriften og de krav, entreprenøren har rejst mod bygherren. Og det meget enkle spørgsmål er pludselig blevet meget kompliceret på byggeriet til 67 milliarder kroner: Hvor langt er man, og hvornår er man færdig?
To forskellige tidslinjer
Den senest godkendte tidsplan, 'Baseline Rev B', stammer fra juli 2022. Det er den plan, statens bygherre Femern A/S fortsat styrer projektet efter.
Men entreprenøren, Femern Link Contractors (FLC), har udarbejdet en ny version, 'Baseline Rev. D', som afspejler de reelle forsinkelser og en forskudt tidsplan. Den version har bygherren ikke godkendt, og derfor findes der i praksis to forskellige tidslinjer for, hvordan projektet skrider frem. Af statusrapporten fremgår det også, at en tredje tidslinje kaldet 'Baseline Rev C' blev afvist i januar 2025.
Entreprenøren beskriver det selv i rapporten som et “upræcist billede af projektets faktiske status”. Dermed indgår de seneste tre års udfordringer på byggeriet slet ikke i bygherren og dermed den danske stats tidsplan for projektet.
Konsekvensen af uenigheden er, at den officielle tidsplan stadig opererer med milepæle, der for længst er overskredet. Entreprenøren planlægger derimod efter en ny kalender, hvor blandt andet første nedsænkning af et tunnelelement er rykket til maj 2026, mens Femern A/S har som mål at sænke første element i 2025.
Det betyder, at det, der på papiret ser ud som en forsinkelse, i entreprenørens planlægning er indarbejdet som en ny normal. Dermed er selve styringsværktøjet, tidsplanen, blevet en del af konflikten.
Ekspert: Fælles referencepunkt
Den type sammenbrud i styringen er langt fra usædvanlig i store anlægsprojekter, forklarer Joana Geraldi, lektor ved Copenhagen Business School og en af lederne af Centre for Organization and Time, hvor hun forsker i, hvordan store anlægsprojekter organiseres og styres.
Hun beskæftiger sig med såkaldte megaprojekter: anlæg, der typisk koster milliarder, involverer mange aktører og strækker sig over mange år.
- Baseline fungerer som et fælles referencepunkt, der skal sikre, at parterne har det samme billede af projektet. Men det er ikke usædvanligt, at de alligevel kommer ud af trit, siger hun.
Hun peger på, at uenigheder ofte udspringer af, at aktørerne ser projektet fra forskellige udgangspunkter: politisk, økonomisk eller organisatorisk.
- Det kan blive dyrt og tidskrævende, når der ikke er enighed om, hvor langt projektet er kommet. Det kan føre til både forsinkelser og ekstra udgifter, siger Joana Geraldi.
To sider af samme sag
Uenigheden om tidsplanen hænger tæt sammen med det store økonomiske krav på 14,5 milliarder kroner, som entreprenøren har rejst mod Femern A/S. Ifølge entreprenøren er de praktiske vilkår for arbejdet i tunnelrenden ændret i forhold til, da man indgik kontrakten, og det har givet en forsinkelse på 20 måneder.
Selvom kravet og tidsplanen formelt er to forskellige sager, er de tæt forbundne. Hvis der ikke findes en fælles plan, er det vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af forsinkelsen der kan tilskrives entreprenøren, og hvor stor en del der skal placeres hos bygherren.
- Den slags politiske spændinger og interessekonflikter ser man i næsten alle megaprojekter. Det er usædvanligt, hvis alt bare forløber gnidningsfrit fra start til slut, siger Joana Geraldi.
Når der ikke er en fælles plan, bliver det svært at afgøre, hvem der bærer risikoen, og hvem der i sidste ende skal betale. Men løses skal det.
- Det er et problem, der skal håndteres, men det er sjældent enkelt. Der er mange interesser på spil og en tendens til at give modparten skylden i stedet for at finde fælles fodslag.
Advokater er dyre
Uenigheden om tidsplanen betyder, at projektets officielle fremdrift ikke stemmer overens med entreprenørens egen planlægning. Dermed står Femern-projektet uden en fælles ramme for, hvordan de næste år af byggeriet skal se ud.
Ifølge Joana Geraldi er det et klassisk træk ved megaprojekter, at styringen af tiden selv bliver en del af konflikten.
- Mange har en tendens til at se bagud i stedet for fremad. En god aftale er som regel en, hvor alle parter er lige utilfredse. Ingen ønsker at være naive og stå alene med det økonomiske ansvar. Og advokater er dyre, men også potentielt uundværlige, siger hun.
Hos Femern A/S siger man, at det ikke er usædvanligt, at der opstår uenighed mellem en bygherre
og en entreprenør i store anlægsprojekter. Også om tidsplanen for de enkelte
aktiviteter.
- Det er en del af den løbende forhandling. FLC’s statusrapport er
udtryk for et udspil fra entreprenøren, og vi kan ikke kommentere på den
løbende kontraktuelle dialog, lyder det.
Femern Link Contractors har ingen kommentarer til sagen.
